BESØG VED LÆGEN: Redskaber til dialog med egen læge

Når det drejer sig om kroniske smerter, kan det være svært at finde den rette behandling, og lægen sidder ikke altid med alle svarene. Derfor må du selv tage ansvar for din behandling og være opsøgende. Ud over sundhedsvæsnets gængse behandlingstilbud har nogle kommuners sundhedscentre også tilbud om hjælp til at tackle smerterne og livet som kronisk syg.1

Dialogkort til lægebesøg

En måde at tage ansvar for din egen behandling er at tage styringen, når du taler med lægen. Men det kan være svært at have en samtale om kroniske smerter – de er komplekse og kan flytte sig fra dag til dag. Derfor kan det være en fordel for både dig og lægen, at samtalen kommer til at handle om, hvordan behandlingsforløbet skal forløbe. Du får som patienten mest ud af samtalen, hvis du er forberedt inden konsultationen og selv stiller krav til egen læge. Derfor har vi udviklet et dialogkort, som du kan bruge til at styre samtalen. 

 

Se og print kortet her

Tips til lægebesøget

Til samtalen hos lægen har vi også samlet nogle tips, som du kan afprøve ved næste konsultation:

1. Tag dig god tid

  • Helt praktisk er det en god idé at bestille en dobbelttid hos lægen, hvis det er en mulighed. 

2. Husk, at fire ører hører bedre end to 

  • Hvis du har lyst, må du gerne tage en pårørende/en ven med.

3. Hvad vil du gerne snakke om? 

  • Skriv dit mål med besøget ned, og mød forberedt op til samtalen. Du kan printe vores dialogkort ud og medbringe den som en dagsorden og et afkrydsningsskema til dig selv.

Få inspiration fra andre til dit smerteforløb

Alle smerteforløb er forskellige – og ikke to kroniske smertepatienter er ens. Alligevel kan du måske lære lidt af andres erfaringer og gode råd, når det kommer til, hvordan du kan være med til at skabe det bedste forløb for dig selv.

I videoen nedenfor kan du møde Mie, Jens Ole og Christine, der alle lever med kroniske smerter. Alle tre har de gjort sig tanker om, hvad der har fungeret godt i deres smerteforløb – og hvad de senere i forløbet har erfaret, at de har manglet støtte og hjælp til tidligere på rejsen.

Måske du kan bruge deres erfaringer som afsæt til en snak med din læge og være med til at tage styringen på din egen behandling? Eller som inspiration til, hvor du kan søge mere information og støtte? Se med i videoen nedenfor.

 

Video player requires JavaScript enabled. You can download this video here: /content/dam/cf-consumer-healthcare/panadol-reskin/da_DK/Videos/haleon.mp4

Hvis du vil høre Mie, Jens Ole og Christine sætte endnu flere ord på deres liv med kroniske smerter, så kan du se tre videoer med dem her Personlige beretninger (etlivmedsmerter.dk)